1. Resumé

Forord

To aspekter af naturvidenskaben som isoleret set måske kan synes små, – har været overset / ignoreret, – og konsekvenserne for vores verdensbillede fatale

Det ene af disse er en anisotropisk acceleration / bevægelse…
Det nye WMAP (ESA) her såvel som Dark Flow Mysteriet (NASA) her er begge egnet til at underbygge muligheden for en anisotropisk acceleration / bevægelse skal tages seriøst. Det sidste WMAP har fået ESA (med hovedsæde i et af Europas fornemste universiteter) til offentlig dels at stille spørgsmål ved om Big Bang teorien i sin grundvold er forkert, og dernæst konkludere, citat: “Desuden har universet tilsyneladende en uforklarlig foretrukken retning”, kilde her hvilket er interessant for denne teori, at se lidt nærmere på..

Det andet aspekt er at der foreligger tilstrækkelig viden såvel som observation der klart underbygger at rejse i rummet ikke er muligt uden modstand. Til trods er ny viden omtrent ignoreret, og dermed ikke resulteret i at den næsten middelalderlige tro på at rejse i rummet kan ske uden modstand, er aflivet.

vm

Den herskende opfattelse af Newtons første lov, har i naturvidenskaben, som det fremgår, fået status af ‘lov’, selvom det er åbenlyst at ‘loven’ slet ikke er dokumenteret ved den videnskabelige metode..

Resultatet samlet set, af disse to oversete aspekter, er at en stor del af vores verdensbillede er bygget på dels udokumenteret spekulation, og dels et væsentlig overset aspekt..

I det følgende vil vi kritisk se på de ret så fatale konsekvenserne af det der gik galt, og således årsagen til ikke bare at de store mysterier, så som mørkt stof, og dark flow, ikke passer ind i paradigmet, – men også hvorfor at en meget lang liste af observationer heller ikke gør det.

Anisotropisk Acceleration

Dersom hele Universet flyder i et Dark Flow må det alt andet lige være tilknyttet en acceleration af ukendt styrke. En sådan acceleration vil være overordentlig vanskelig at påvise, fordi dersom alt flyder i samme retning, er der ingen stillestående referencepunkter at måle i forhold til.

Men der er en udtagelse. Der er i meget høj grad grund til at mistænke Allais Effekten for at være nøglen til at påvise en sådan accelerations eksistens. Denne teori vil gå i detaljer med dette fænomen og vise at Allais Effekten nu er mulig matematisk at forstå i en sådan sammenhæng. Det er således første gang at Allais Effekten er matematisk årsags-virkning beskrevet, helt i tråd med samtlige observationer..

Grundig forskning på dette område er ikke udført, men kun relativ få og tilfældige målinger er udført, herunder navnlig i Østrig og Frankrig i 1999 (NASA), hvor resultatet uheldigvis var ringe.

Omfattende forskning på dette specifikke område kan gøres for relativ beskedne midler. Men desværre har Allais Effekt forskning til trods i de sidste årtier været forbigået, – formentlig fordi man ikke på forhånd har været i stand til at forudsige hvilke resultater man skulle forvente, men også fordi de fåtal af målinger der har været, fra officielt hold, har givet ringe udbytte. .
Naturligvis fordi man overhovedet ikke har vidst hvad man kunne havde med at gøre.

MTR-Teorien vil belyse hvorfor fænomenet ikke har kunnet være påvist systematisk og derfor hvorfor man derfor rent ud sagt har famlet i blinde, i de relative få officielle forsøg der har været, gennem årtierne, for at forstå fænomenet.

Dersom en sådan acceleration er et faktum, vil konsekvenserne være; dels at vores verdensbillede i første omgang efterlades, bogstavelig talt i frit fald, men dermed er vejen ryddet for også at erkende den sande forståelsen af hvad Mørkt Stof i virkeligheden er, samt dels meget mere end det.

Relativistisk Modstand mod Bevægelse (RR)

Det andet oversete aspekt i naturvidenskaben er at bevægelse i rummet ikke kan ske uden modstand.  Vi har længe vidst at det kræver stadig større energi (kraft) for at fastholde en konstant acceleration.

Dette er en proces som vi aldrig grundliggende set virkelig har forstået. Vi skal se at fænomenet også gælder objekter påvirket af tyngdekraften.

Newtons første lov er en påstand bygget alene på observation af solsystemet …

“Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter, der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse.”

Man har således i århundrede ment at bevægelse i rummet kan ske uhindret, blot ingen kraft indvirker på det. Men Newtons første lov er forkert. Ved nærmere eftertanke både stridende imod både intuition og fornuft. Et enkelt tankeeksperiment som går ud på…

at man forestiller sig en sten der accelererer, fx i et dark flow. Stenen må i henhold til den herskende tro, kunne nå hastigheden ‘c’, hvilket ikke kan være andet end det rene nonsens, – fordi stenen da ville repræsentere uendelig energi og derfor også uendelig masse. Noget må bremse den før den når denne hastighed, og dette ‘noget’ er hvad denne teori også vil gå i dybden med. 
Det rystende i denne forbindelse er at Dark Flow Accelerationen allerede er målt og vil forsætte med at blive det. Denne acceleration er markant.  Stenen  behøver faktisk kun at have accelereret blot 20 millioner år, og den ville nå ‘c’ – dersom den herskende videnskab altså skulle være korrekt.

I samme forbindelse skal nævnes først at man allerede har været ganske tæt på at opdage at en bremsende kraft må være sand . Dette skete i kraft af Pioneer anomalierne. Men uheldigvis blev dette mysterium ret og slet fejet ind under   gulvtæppet, – her.

Relativitetsteorien har på den ene side haft stor betydning for vores forsøg på forståelse af den såkaldte rumtid, – således at tiden påvirkes i et tyngdefelt (og ved høje hastigheder), som efter alt at dømme , for så vidt angår denne del, -næsten giver helt korrekte forudsigelser og resultater.

Netop fordi at den generelle relativitetsteori (GR) har været korrekt i dets grundlæggende forudsigelser, har man også mere eller mindre ukritisk accepteret at GR også er korrekt for så vidt gælder at det er den korrekte teori for forståelsen af tyngdekraftens årsag, til trods for at dette aldrig er verificeret eksperimentelt eller på anden måde, andet end en ren udokumenteret hypotetisk påstand.

Ud over dette skal også nævnes at GR altid været inkonsistent med med kvanteteorien. Se mere her. Samlet set kan det derfor ikke komme helt som en overraskende at noget måtte være galt med denne teori.

Kort sagt GR er grundliggende en korrekt teori, for så vidt angår at rum og tid deformeres i et tyngdefelt, – men relativitetsteorien er “trukket” længere end der er dækning for. GR er altså ikke den korrekte teori for tyngdekraftens årsag.
MTR teorien hævder at tyngdekraftens årsag er rummets elastiske struktur. Denne del af teorien er dog lige så lidt som relativitets teoriens påstand om: at rummet krummer,  – mulig at bevise, – men vil i de kommende år bliver sandsynliggjort, mildt sagt.

Det vil meget snart blive bevist at den specielle relativitets teori vil gennemgå dybtgående ændringer.  Mere om dette kan læses her

Mørk Energi, Big Bang og Big Chrunch

Til sidst skal nævnes endnu et lille tankeeksperiment som enkelt underbygger at ikke bare afstande og tid deformeres i et tyngdefelt, det må stof også gøre.

A bor i kælderen på en skyskraber, B i toppen på den samme bygning.
Begge har målt tiden det tog en to fotoner at rejse13,75 mia. år frem til os..
  Den ene foton detekteres af  B, den anden reflekterer B til A.  Så begge fotoner fulgte den samme bane frem til B.
Men A´s ur (dybere i tyngdefeltet) går som bekendt langsommere end B´s ur. B vil påstå at fotonens rejse tog 1 minut længere – end den tid A har målt. Enkelt fordi B’s ur går hurtigere end A’s ur. . Forskellen er nok I virkeligheden mindre med det betyder intet for det der er pointen. Vi acceptere at hastigheden ”c” er ens for begge.
Når både A og B kender tiden og hastigheden, kan A og B kun konkludere at enten er afstanden til den stjerne der udsendte fotonen væsentlig forskellig, hvilket er utopi, idet at universet ikke kan formodes at ændre form afhængig af hvilken iagttager der observerer en proces.
Og ellers kan konklusionen kun være at A’s meterstok (i kælderen) må have ændret sig (blevet længere) proportionalt med tiden også er blevet det, som følge af at uret befinder sig dybere i et tyngdefelt. Kun på den måde kan A og B begge hævde at ‘c’ er ens for begge (selvom ‘c’ dermed ikke er sammenlignelig ens.

Dette må så alt andet lige få betydning for enhver proces, også atomare, og dermed i det mindste rejse spørgsmål ved om ikke årsagen til den gravitationelle rødforskydning skyldes ændring af omgivelserne, snarere end at den skyldes at fotonen påvirkes af massetiltrækning på vej ud af et tyngdefelt, (velvidende at en fotoner ingen masse har, og derfor heller ikke burde have nogen form for massetiltrækning).

Dette spørgsmål kan få afgørende betydning for hvorvidt også Mørkt Energi mysteriet i virkeligheden også skyldes en dyb fejltolkning.

ees

Til syvende og sidst er det derfor nødvendigt at forholde sig en smule skepsis til hvorvidt årsagen til at absorptionsspektrum forskydning, – (den kosmologiske rødforskydning) – virkelig er forstået.

Såkaldt Mørk Energi er grundlæggende set kun bygget på en ikke dokumenteret hypotetisk antagelse om at kosmologisk rødforskydning (og således forskydning af det elektromagnetiske spektrum) skyldes at rummet udvider sig.

Når man i stadig stigende grad begynder at forstå betydning af Universets anisotropiske bevægelse bliver det nærliggende at få den mistanke at den kosmologiske rødforskydning i stedet vidner om at variation i baggrundsgravitationen, og således i virkeligheden underbygger at Big Chrunch udløser Big Bang.

Fra ESA (Cambridge) forlyder det at Big Bang teorien formentlig er OK , men at  det sidste nye WMAP viser at der ikke kan have været en singularitet der udløse BigBang, se her.
Der er med andre ord meget sandsynligt at der var ‘noget’ før Big Bang. Derfor burde man vel også spørge, – hvad kunne dette ‘noget’ være, – og hvad var så årsagen til et Big Bang i et sådant ‘noget’ … – (andet end et forhenværende Univers i kollaps) ?

Meget mere tyder på at Big Crunch og Big Bang må afløse hinanden i endeløse cyklusser, – hvor årsags-virkning forholdet ikke er mere mystisk end erkendelse af overstående beskrevne ret enkle mekanismer. Til dette billede hører selvfølgelig den mekanisme der udløser supernova eksplosioner (som heller ikke er forstået).

Et sammenhængende Univers

Denne teori er ikke bare en samling postulater, – men derimod grundliggende en sammenhængende teori (med jordforbindelse) der viser vejen ud af det – ‘mørke’ – som kosmologien selv i årtier har rodet sig ud i, – i forsøg på at forstå  vores verdensbillede.

Man bør før eller siden  systematisk forsøge at afsløre hvorvidt en anisotropisk acceleration er korrekt, – fordi dette kan ske med forholdsvis beskedne midler, og vil uden tvivl blive startskuddet til et nyt verdensbillede. MTR teorien viser hvordan simple gravitationsmålinger på få dage kan ryste videnskaben i en grad der ikke er set i århundrede.

Er man først kommet dertil,  følger en tid, – hvor man automatisk vil sende sonder ud, – for specifikt at konstatere at rejse i rummet ikke er uden modstand.. Ganske enkelt fordi før eller siden bliver man klar over at dette aspekt mangler at blive ordentligt forstået, i og med at uden denne forståelse kan et nyt paradigme ikke komme til sin ret.

Er man først kommet så langt, og dermed vidne til at paradigmet bogstaveligt talt skrider, – da er der med alt respekt for det sidste WMAP (og ESA), – tid til at spørge, – om ikke også universets påståede ekspansion også næsten bogstaveligt talt, – var vendt på hovedet.

Fordi i og med at der var ‘noget’ før Big Bang (formentligt et andet univers der kollapsede) da giver det ingen mening at tale om at universet udvider sig, som jo betyder at når ‘filmen’ køres baglæns, – at Universet så må have startet med at udvide sig med ‘intet’, – hvilket som bekendt nu er i strid med det nyeste WMAP, der som nævnt underbygger at der var ‘noget’ før Big Bang, hvorved det giver dårlig mening at fastholde en påståelig ekspansion der per tradition jo har haft sit udspring i troen på at alt startede fra en singularitet., – (fra intet). Så også på dette punkt er paradigmet kommet i strid med videnskaben selv.

Vi skal i de kapitler der følger se, – at man nemt kan falde for fristelsen til at tro at universet udvider sig, – men det er kun næsten rigtigt.  Læser man teorien til ende vil det føre til en noget dybere og holistisk forståelse af hvad der egentlig er tale om, hvorved også mysteriet Mørk Energi nemt går op i en højere enhed, blot man iskoldt følger teoriens røde tråd, som enkelt sagt blot bygger på hvordan skal rummets deformation egentlig skal forstås..

Læs mere i bogen: “Modified Theory of Gravity”

This post is also available in: English, French, German, Chinese, Russian, Spanish