2. Anisotropisk Acceleration.

Muligheder for Måling

Dark Flow menes at foregå imod en Sydlig retning.
Allais Effektens årsag kan tolkes som en anisotropisk acceleration der tilsvarende må ligge omtrent stik syd, relative til ekliptika.
Dark Flow og den påståede acceleration må derfor skønnes at være forbundet, hvorfor der refereres til Dark Flow Accelerationen (forkortet DFA), – i det følgende.

aa1
aa2 (1)

For at en selv ret markant anisotropisk acceleration skal blive målbar på Jorden (fx med et gravimeter) kræver det at ganske specielle forhold er til stede.

Uanset solsystemet inklination i forhold til en (teoretisk) anisotropisk accelerationsretning (som i det følgende refereres til som Dark Flow Accelerationsretningen) – (DFA), – vil man uanset ikke direkte kunne måle en sådan DFA, heller ikke selvom man antager dets styrke at ligge i omegnen af 50µGal. Det svarer lidt til at vi heller ikke (på Jorden) kan måle Jordens kredsløbsacceleration (i og med at alt på Jorden er del af den samme accelerations reference ramme).

Men der findes en indirekte metode at måle DFA… Dette er illustreret og beskrevet i det følgende…

Illustrationen viser en solformørkelse, hvor månen ligger 1500 km højere relativ til en parallel lineær linje ´X’ mellem Solen og Jorden.
Dette svarer cirka til 0,5°. – Månens tyngdeacceleration trækker dermed (til tider) Jorden mod nord med en acceleration der kan beregnes ved GM/r² delt med en faktor 90= 0,0000007m/s² , eller 35µGal
Denne Teori påstår at Dark Flow er tilknyttet en tilsvarende acceleration (DFA).

I bogen: “Modified Theory of Gravity” analyseres cirka 25 målinger der er foretaget gennem tiden. Alle Allais Effekt målinger kan forklares ud fra denne teori.

 

This post is also available in: English, French, German, Chinese, Russian, Spanish