12. Mørk Energi

Rummets Natur

Rummets elastiske struktur/egenskab ansvarlig for tyngdekraften, – er den samme egenskab der er ansvarlig for såkaldt mørk energi.

Der findes ikke en ukendt kraft der udvider Universet. Sandheden er at Universets konstant påvirkes af deformationsændringer som skyldes at Big Crunch og Big Bang afløser hinanden. Men dette sker i rummets selv, uden at rummet derved udvider den ramme hvori det befinder sig.

Tidens hastighed ændres proportional med at Universet baggrundsgravitation ændres, og som allerede nævnt sker der derved en proportional ændring af alt ..

Det Ekspanderende Rum Supernovaer & BigBang.

Solen forbruger / absorbere / sammentrækker rummet elastiske struktur (“densitet”). Derfor strækkes det elastiske rum i stadig stigende grad ind mod Solen.
Man kan udmærket sammenligne dette med strækning af en gummidug, sådan som man allerede gør (i fysiklokaler og fysikbøger verden over).

Dersom Solen pludselig ville forsvinde, kan det sammenlignes med at spændingen i den elastiske gummidug frigøres og dermed trækker sig tilbage til en spændings-fri tilstand.

Variation i baggrundsgravitationen kan ikke måles, men teoretisk opdages ved at tid (og afstande) (alt) ændres. Problemet er dog at der ikke findes et upåvirket sammenligningsgrundlag (bortset fra absorptionsspektre skabt i fortiden).

USize

Jo mere kompakt et legeme (tyngdefelt) er, jo mere vil det udfordre den stærke vekselvirkning. Dette er muligt fordi at den stærke nukleare vekselvirkning må være svingninger (spin / små tornadoer) i rummets elastiske densitet.

Når påvirkningen af rummet bliver ekstrem vil spændingen i rummet nå en sådan udstrækning at den stærke kraft / vekselvirkning ikke længe kan sammenholde det absorberede rum, og en nuklear eksplosion sker.

BBBB

Den samme naturlov ansvarlig for en Supernova eksplosion er også ansvarligt for et Big Bang.

Rummet modsætter sig at blive absorberet / sammentrukket / forbrugt / deformeret, – af stof.
Det er denne modstand der sætter grænsen for hvor langt rummet kan strækkes før den stærke kernekraft bryder sammen.

Når den stærke kernekraft er sat ud af spil frigøres det elastiske rum der før var absorberet af stof.

Det er dette fænomen der har fået det misforståede udtryk: “Mørk Energi”, som i virkeligheden blot betyder at rummet genfinder en naturlig spændings-fri tilstand.

Hvordan skal det såkaldte “Ekspanderende Univers” forstås ?

Universet ekspanderer ikke på den måde vi er blevet forvendt til at tro.

Universet har begrænset masseudbredelse og har derfor også en indadgående tyngdeacceleration rettet mod dets centrum. Det er denne tyngdeacceleration der er ansvarlig for Dark Flow Accelerationen (DFA)..

Big Bang blev udløst af et Big Crunch. Når Universet eksplodere i et Big Bang mistes både den stærke kernekraft såvel som tyngdekraften.

Rummets der før strakte sig både mod lokale masseophobninger , såvel samtidig som mod universets barycenter, – vil  trække sig tilbage til en ikke udstrakt tilstand. En sådan “bølge” vil tage lige så mange milliarder år (lysår) som universet er stort. Men forsat er denne deformationsændring ikke en egentlig udvidelse, men en deformationsændring i det allerede eksisterende rum.

Stof er knyttet til rummet og påvirkes af universets deformationsændringer.
Når Solen pludselig forsvandt ville Jorden følge med frigørelse af rummets spænding modsat hvor Solen en gang var.   På samme måde vil stof efter et Big Bang både fjerne sig fra lokale tyngdefelter i opløsning såvel som fra Universets barycenter, – man kan sige båret bort at et universelt tyngdefelt i opløsning.

Men når Universet igen køles ned vil den stærke kraft og tyngdekraften genskabes vil tyngdekraften genetableres og igen brede sig til hele universet, også med lysets hastighed, – altså den modsatte effekt.   Det er kapløbet mellem disse to modsatrettede kræfter der har fået mange til at tro at Universets såkaldte ekspansion accelererer.

Big Bang udgår ikke fra Universets barycenter, men er efter alt at dømme hele galaksehobe der eksplodere som følge af det vi kalder kritisk masse, men som burde betegnes som kritisk deformation af rummet. Med andre ord rummet har en elastisk grænse hvor den stærke kernekraft ikke længere kan holde rummet absorberet.

I et Big Bang ophører de 4 naturkræfter at eksistere. I og med at rummet derved bliver upåvirket, trækkes det dets elastiske struktur (automatisk)  tilbage til en spændingsfri tilstand.

Derved reverserer rummets elastiske struktur med lysets hast i retning modsat tyngdefeltets centrum, – såvel som modsat lokale tyngdefelters centrum. I denne proces bringes masse bort fra tyngdefeltets centrum, men også bort fra lokale masseophobninger. Relativt kort efter (cirka 380.000 år) opstår en parallel men modsatrettet process.

Samtidig med at rummets spænding løsnes omtrent samtidig lokalt i alle galaksehobe, så sker det samme for hele universets vedkommende. Men fordi universet er så stort vil frigørelse af denne ’spænding’ globalt set tage milliarder af år. Det er virkningen af denne proces der stadig er dominerede.

AccExpand
Frigørelsen af rummets elastiske ‘spænding’ er en langvarig proces der kun kan ske med lysets hastighed. Men fordi universet er så stort vil effekten vare lige så mange milliarder år, som universet diameter udgør i lysår.

Kosmologisk Rødforskydning.

Den til stadighed aftagende baggrundsgravitation (som nu har præget universet de sidste 13,7 mia. år)  deformerer afstande proportionelt med tidens deformering.

For os vil afstande (og meterstokken) til trods altid være de “samme” størrelser, men sammenlignet med fortiden bliver afstande (som følge af ændring i baggrundsgravitationen) relativt mindre end tidligere, – såvel som tiden (sekundet) bliver kortere.

Afstande i EM-spekteret bliver derfor også mindre med tiden, (efter et big Bang), hvorved lyset i virkeligheden (i dag) skabes mere blå-forskudt, – sammenlignet med tidligere.

Tiden (sekundet) går derfor nu om dage konstant hurtigere og hurtigere i takt med at Jorden og alt omkring os også sammentrækkes. Derfor afslører EM-absorptionsspektret skabt i en anden (langsommere) tid også lavere frekvens, netop nu hvor et sekund tager kortere tid, sammenlignet med den gang lyset startede sin rejse..

Derfor ser absorbering fra fortiden i EM spektret nu om dage ud som om bølgelængden har strakt sig, – men i virkeligheden er det afstande og tiden her og nu der er mere sammentrukket end de var engang.

kitc2kitc3 kitc
Endelig skal nævnes at Big Bang starter centralt i det tyngdefelt vi kalder universet, derefter vil hele galaksehobe eksplodere tæt på centrum og senere længere væk fra centrum, osv..
Læs mere om det i bogen “Modified Theory of Relativity”

This post is also available in: English, French, German, Chinese, Russian, Spanish