11. Tid, Afstand og Atomar Process

 FORUDSIGELSE

Når vi måler tidens gang på ISS når den bevæger sig i modsat retning DFA (bort fra Dark Flow retningen, mod nord) ja så vil tiden ombord på ISS stik imod forventningen gå hurtigere (end det den specielle relativitetsteori forudsiger) og ikke langsommere.  Tyngdekraftens (GR) indflydelse på tidens gang på ISS er uanfægtet.

Når man antager at rummets elastiske struktur (hypotesen fra midt 1800-tallet) var korrekt, og at den dengang påståede elastiske egenskab er identisk med den samme egenskab der er ansvarlig for rummets deformerbare egenskab, så er en sådan antagelse tilstrækkelig til totalt at ændre vores verdensbillede.

Jordens tyngdefelt følger jordens bevægelse. Rummets struktur er elastisk og følger planetens bevægelse..

Lyset bevæger sig således i en elastiske struktur der følger Jordens bevægelse,  hvorved æter-teorien fra 1800 tallet stadig er korrekt . Konklusioner der er udledt at Michelson-Morley eksperimentet (fra 1887) er derfor forkert. Når en foton bevæger sig ind i Jordens tyngdefelt føler eller påvirkes den ikke af at  æteren der er tilknyttet til Jordens bevægelse.

Kritik af relativitetsteorien overdøves normalt forudsigelser som har vist sig at været korrekte. Herunder navnlig GPS.  – Men den del af relativitetsteorien der ligger til grund for GPS overlever næsten helt uden den helst store konflikt.

GPS satellitter der mere eller mindre bevæger sig lineært med jordens ækvatorplan vil som regel ikke afvige fra relativitets teoriens forudsigelser , det vil derimod satellitter der følger mere eller mindre nord/syd gående baner.

Den del af relativitets teoriender må falde, er såmænd bare den del der altid har været: ikke bare i strid med videnskaben selv, men også selvmodsigende fornuftsstridig. Hvilket de fleste sikkert har gætter, er den generelle relativitetsteori.

Der er flere vink der længe har vist at noget er galt. Lad mig bare nævne de vigtigste…

  • Relativitetsteorien har altid været inkonsistent med Kvanteteorien.
  • Universet er ikke homogent (baseret på det nyeste WMAP)
  • Kvasarer ligger ikke på de afstande man skulle forvente.
  • Snart vil vi se at Mørkt Stof var en total misforståelse.
  • Sorte huller, – lysets information kan ikke forsvinde.  Mange mener de slet ikke kan eksistere.

Men rumtiden – (det at tid og afstande deformeres i et tyngdefelt og ved hurtig bevægelse), – forbliver næsten uanfægtet.  Dog med den modifikations allerede nævnt overfor, – at når tiden strækkes så gør meterstokken det også.

Tiden og meterstokken deformeres (strækkes eller sammentrækkes) altid proportionalt med hinanden. Et længere sekund giver en længere meter og dermed afstandsforkortelse.

 

konsekvenserne er  som følger…

  • At årsagen til den uventede anomali som vil blive målt ombord på ISS kun kan skyldes at rejse modsat en absolut bevægelses retning.
  • At den specielle relativitetsteori kun kan forstås korrekt i en absolut bevægelses-referenceramme.
  • At dette beviser at relativitetsteorien (mildt sagt) skal revurderes.
  • At vi bliver tvunget til at måtte gå tilbage og se hvilket grundlag er holdbart , og som kan underbygge den eksisterende viden vi har (fx GPS) og hvilket grundlag der må være årsag til at en stor del af teorien må falde..
  • At ISS målingen i 2017/2018 underbygger / beviser et Dark Flow, noget der i øvrigt også støttes at både ESA og NASA målinger og observationer.
  • At den nuværende tolkning af Michelson-Morley eksperimentet  må revurderes/afvises.
  • At vi dermed er tilbage ved slut 1800-tallet, hvor mange var enige i at en æter måtte være korrekt.
  • At den eneste kandidat der kan retfærdiggør fejltolkningen at  Michelson-Morley eksperimentet , er Jordens tyngdefelt, – og at dette må bestå  af en identisk elastiske ”struktur” som æter, og således i samklang med påstande der var fremme sidst i 1800-tallet, –  dog med dem modifikation at  æteren (deformation) følger jorden , – altså ikke støder sammen med jorden.
  • At man i bagklogskabens klare skær vil se at intet bevis eller måling, underbygger behovet for at en absolut bevægelses-referenceramme ikke eksister, og at denne påstand derfor er bygget på en fatal og indlysende beviselig fejltolkning.
  • At et elastisk rum, er en rød tråd,  der kan følges meget længere, og hypotetisk retfærdiggøre forståelse ikke bare hvad et tyngdefelt består af ,  men også hvad mørkt energi i virkeligheden er, samt  meget mere.

Herunder også (i det mindste i første omgang hypotetisk) at forstå dels hvordan stof i en relativistisk (hastig) bevægelse kan deformere et elastisk rum yderligere, (relativistisk masseøgning) – men også følge den samme røde tråd til erkendelsen af at bevægelse i rummet ikke kan ske uden modstand.

Enkelt, – velvidende at stof og rum er sammenknyttet, og derfor at enhver bevægelse derfor påvirker hele universets elastiske natur.

Dermed tvinges man til at udføre langt mere omfattende eksperimenter/målinger, for endeligt og utvetydig at få fastlagt et sammenhængende verdensbillede.

Propotional Deformation

Troen på at den kosmologiske rødforskydning er et udtryk for at universets rum udvider sig, – (alene fordi at det elektromagnetiske spektre tilsyneladende ser ud til at gøre det) – er en dyb fejltolkning.

ees

Ideen har ikke bestået den videnskabelige metode, til trods hviler et helt verdensbillede på et sådant alt for tyndt grundlag.

Det gør det ikke meget bedre at vi også har misforstået årsagen til den gravitationelle rødforskydning. Gravitationel rødforskydning sker ikke som følge af at en foton ‘kæmper sig ud af et tyngdefelt’ , – En foton har ingen masse og er derfor under alle omstændigheder upåvirket af massetiltrækning .

Årsagen til gravitationel rødforskydning af EM Spektret er derimod omstændighederne, hvori en foton skabes. I et tyngdefelt strækkes både tid og afstande, herunder også meterstokken. En hvilken som helst proces, – herunder også atomare, er proportionalt anderledes i et tyngdefelt. Netop derfor er lys fra kvasarer rødforskudt.

Alt der er behov for, for at kunne forstå hemmeligheden bagved den kosmologiske rødforskydning. Denne hemmelighed er;  at det at baggrundsgravitationen gennem universets historie varierer.

kitckitc3 kitc2

Som allerede vist i kapitlet ‘Anisotropisk Acceleration’ tyder meget på at alt bevægelse i universet. Et NASA team, har på baggrund af egen observation påvist Dark Flow her. Dette har ført til påstand om Dark Flow, som nu også har fået støtte af ESA’s nye WMAP målinger her. – Begge observationer underbygger at Universet er i bevægelse. Dark Flow kan i virkeligheden være et resultat af universets egen tyngdeacceleration, som altid vil forsøge at få Universet til at kollapse.

I det næste kapitel vises hvad mørk energi i virkeligheden er og dermed  hvordan at vi føres bort fra Universets barycenter, såvel som bort fra galaksehobe af den samme elastiske egenskab som æter og tyngdefelter er gjort af.

Når Mørk Energi dominere og baggrundsgravitationen dermed gradvist svækkes går tiden langsommere, hvilket vil sige hvert sekund sammentrækkes samtidigt med at alt andet (herunder også en meterstok og en atomar proces) ændrer sig proportionalt.

Det er denne ændring af baggrundsgravitationen der betyder at vi i dag ser det kosmologiske absorptionsspekter gradvist mere og mere blåforskudt i takt med at universet elastiske struktur ændres. Det er ikke EM-spektret der ændres under rejsen hertil, men det er det tyngdefelt vi kalder universet, der ændrer sig, på en måde hvor en proces (herunder også de atomare)  sker stadig hurtigere end før, – såvel som at tiden også går hurtige i takt med at det globale tyngdefelt ændrer karakter.

Den kosmologiske rødforskydning skyldes derfor at  vores sammenligningsgrundlag skabt i vores tid ændres, og ikke fotonens frekvens medens den rejser hertil.

Dersom det er korrekt så skal man kunne se at de første galakser umiddelbart efter Big Bang, var langt mere røde, – noget det herskende paradigme ikke kan redegøre for, hvilket så også præcist er tilfældet her.
What’s going on with these mysterious, ultra-red galaxies?

Herved  bliver mysteriet, ‘Mørk Energi’ – pludselig en størrelse der er til at forstå..

Denne teori vil vise at Universet ikke blev skabt for 13,7 milliarder år siden. Men at Big Bang blev udløst af et Big Crunch. Når Universet eksplodere i et Big Bang ophører både den stærke kernekraft såvel som tyngdekraften at eksistere.

Rummets der før strakte sig både mod lokale masseophobninger , såvel samtidig mod universets barycenter, – vil  trække sig tilbage til en ikke udstrakt tilstand. En sådan “bølge” vil tage lige så mange milliarder år som universet er stor (LY)

Stof er knyttet til rummet og påvirkes af universets deformationsændringer.
Når Solen pludselig forsvandt ville Jorden følge med frigørelse af rummets spænding modsat hvor Solen en gang var.   På samme måde vil stof i et Big Crunch både fjerne sig fra lokale tyngdefelter i opløsning såvel som fra Universets barycenter, – man kan sige båret bort at et universelt tyngdefelt i opløsning. Ganske enkelt fordi rum og stof er vævet ind i hinanden.

Men når Universet efter et Big Bang igen køles ned vil den stærke kraft og tyngdekraften genskabes. Igen vil en tyngdekraften brede sig til hele universet, også med lysets hastighed.  Det er kapløbet mellem disse to modsatrettede kræfter der har fået os til at påstå at Universets ekspansion accelererer.

Når den udadgående gravitationsbølge taber pusten, vil dens modsætning, den indadgående bølge blive dominerende og Universets er igen på vej til kollaps.

Relativitetsteorien & Konflikt med Videnskaben selv.

  • Relativitets teorien har altid været inkonsistent med Kvanteteorien.
  • Universet er ikke uniformt (baseret på WMAP)
  • Kvasarer ligger ikke på de afstande man skulle forvente.
  • Sorte huller , – lysets information kan ikke forsvinde.  Mange mener de slet ikke kan eksistere.
  • I henhold til det herskende paradigme opstår kosmologisk rødforskydning som følge af Universets udvidelse. Men dette er i grund og bund intet andet end udokumenteret spekulation der aldrig er bevist ved den videnskabelige metode.  Den første version af relativitetsteorien forudsagde ikke nogen udvidelse af Universet, og den anden version forudså ikke acceleration forbundet med udvidelsen.
  • Lokale afstande udvides ikke som følge af Universets udvidelse (for eksempel afstanden til Månen). Dette viser så tydeligt at der ikke sker nogen udvidelse at rummet (Universet), – der må ske noget helt andet, nemlig en proportional deformationsændring af alt.
  • Ingen kraft kan have tvunget Universet energi ind i et uendelig lille punkt, (en singularitet) hvorved Universet heller ikke kan udspringe fra et sådant.
  • Et enormt hul fundet i Universet med diameter 10 milliarder Lysår,her er i modstrid med den herskende Big Bang tese. men det er nemt at se at denne brik kan passe til den nye teori. Sådanne huller er en konsekvens af at et tyngdefelt hvor rummet før strakte sig imod, er gået i opløsning.
  • Såkaldt “Dark Flow” er i konflikt med den herskende Big Bang tese. men det er nemt at se at denne brik passer til den nye teori.
  • Eksisterer en absolut reference ramme her ?

Læs mere i bogen: “Modified Theory of Gravity”

This post is also available in: English, French, German, Chinese, Russian, Spanish