9. Rummets Natur

Denne teoriens centrale påstand er at stof forbruger / absorbere rum.

Det betyder at rummet elastiske egenskab strækkes ind mod stof.

Det er det samme der ligger bagved det gamle udtryk “Rummets Krumning”.
Stofs forbrug af rum kan siges at udtynde rummets ‘densitet’, det skaber et “rum-vakuum” i og omkring stoffet.

img_5

Denne artikel er ikke bare en ’strid’ om ord eller udtryk, men en viser at næsten kun leg med ord, medfører at der efterlades et noget andet helhedsbillede, hvor alle kosmologiens mysterier forsvinder som dug under Solen.

Dette er slet ikke så mærkeligt. Vi bruger udtryk vi ret og slet ikke forstår  Vi bruger allerede udtrykket at rummet “krummer”. Noget der “krummer” kan ikke være; “intet”, – rummet må derfor været “noget”.

Rummet have en form for elastisk struktur / egenskab /densitet, – som nok er det nærmeste sigende udtryk vi kan komme dets natur. Det er heller ikke noget nyt at antage at denne ‘struktur’ er elastisk.

Der er så langt derfor så langt ingen konflikt med eksisterende viden, tvært imod medfører blot det at forestille sig hvad “krumt rum” egentlig betyder ,  – en række meget mulige og næsten uundgåelige, bemærkelsesværdige, konsekvenser, hvor de vigtigste kort skal nævnes nedenfor..

Stof består af energi (som er intet) samt absorberet rum – hvorved der kommer til at mangle “rum densitet” omkring elementarpartiklerne (omkring stoffet). Man kan også sige;  rummet ‘vakuumeres’ omkring stof.

En sammentrækning af rummets densitet et sted, vil strække rummets struktur ind mod stof. Virkningen af elementarpartiklernes absorberede rum, vil derfor brede sig i rummet, – og netop betyde en “krumning” eller rettere en strækning af rummet struktur, ind imod et objekt/stof.

Dette skabes en dominoeffekt, således at forstå, at selv et sandkorn i yderste konsekvens sammentrækker / krummer hele universets rum.

 

MoonEarthss

Selv årsagen til massetiltrækningen såvel som tyngdeaccelerationen bliver hermed hurtig selvindlysende logisk, fordi det elastiske rum nødvendigvis vil være stærkere deformeret mellem to objekter, i og med at 2 legemer vil forbruger rum fra alle retninger.

Derved opstår der mellem 2 legemer en stærkere påvirkning af rummet, – eller et større “rum-densitet/struktur-vukuum” mellem 2 legemer.

Eller udtrykt med andre ord: Fordi en del af rummets “densitet” (mellem 2 legemer) absorberes af stof, så strækkes rummet densitet/struktur ind mod et et legeme, hvorved rum-vukuumet imellem dem bliver stærkere.

Det er dette “rum-vuukum” der er årsag til massetiltrækningen. Der er altså tale om en elastisk egenskab ved rummet. Dermed er tyngdekraften fortsat en kraft, akkurat som Sir Isaac Newton opfattede det.

img_3

Når to objekter nærmer sig hinanden, vil tyngdeaccelerationen være aftagende imellem disse, hvorimod rum-vakuummet vil blive gradvist dybere.

Faldende tyngdeacceleration mellem to legemer betyder ikke svagere ‘tyngdekraft’, men kun, at to gravitationsfelter befinder sig i en foreningsproces, hvor to forbundne egenskaber begge ændrer sig.

Tyngdeaccelerationens årsag ; opstår som niveauforskellen i rummets strækning.

img_6

Antager man at rummets krumning sker fordi det strækkes, – får vi et langt mere simpelt og forståeligt ‘rum’ der i virkeligheden kan forenkles til en enkelt egenskab, nemlig at rummet egenskab og  ‘struktur’ er fleksibelt / elastisk.

Ved at følge den røde tråd: at stof sammentrækker rummets densitet – kommer man frem til en helhedsforståelse af universet som hidtil ikke har været muligt. Overfladisk betragtet kan dette virke som flere teorier, men grundliggende set er der egentlig ikke ændret ret meget andet end et udtryk, som ingen uanset aldrig helt havde forstået betydningen af. Dette har vidtrækkende konsekvenser.

Læs mere i bogen: “Modified Theory of Gravity”

This post is also available in: English, French, German, Chinese, Russian, Spanish